Karlslunde Ridecenter

og Rideskole med Handikap Afdeling
Karlslunde Landevej 34, Karlslunde

Ved Berider Michael Ladegaard. Tlf 20 23 16 70. Mail: michael@teammila.dk

 

Velkommen til Karlslunde Ridefysioterapi

 

Hvad er ridefysioterapi?

I ridefysioterapi udnytter vi hestens varme og bevægelser. Hestens skridtgang overfører et bevægelsesmønster til patienten, som svarer til gangbevægelsen. Hermed opnås:

  • bedre balance
  • afspænding af spastiske muskler
  • generel styrkelse af kroppens muskler
  • forbedring af gangmønster og koordination
  • forbedret sansemotorik
  • kontrakturforebyggelse (udspænding af for korte muskler)
  • bedre postural kontrol (hoved-. og kropskontrol)
  • blodcirkulationen øges

Ridefysioterapeuten vælger ud fra patientens handicap den bedst egnede hest og de nødvendige hjælpemidler. Hesten skal passe i højde, bredde, gangart og rygsving til den enkelte patient for at denne kan få det mest optimale ud af behandlingen.

Patienten instrueres i at følge hestens bevægelser for at træne ovennævnte punkter. Kan patienten ikke side alene på hesten , vælges en hest, der kan bære to personer, og der kommer en støtteperson bag patienten for at hjælpe denne.

Udover glæden ved at træne sammen med et levende dyr, er ridefysioterapi også samvær med mange mennesker. Der er ridefysioterapeut, handicaprideinstruktør og hjælpere til stede. Træningen foregår på hold med indtil 5 ryttere på hvert hold. Der laves individuelle øvelser samt fælles øvelser.

Før ridefysioterapi påbegyndes:

Før end ridefysioterapien påbegyndes, skal der foretages en førstegangsundersøgelse. Førstegangsundersøgelsen skal foretages for at fysioterapeuten kan få et overblik over rytterens formåen på krops-, aktivitets- og deltagelsesniveau. Derudover skal der i samarbejde mellem rytter og fysioterapeut udarbejdes mål for træningen. Efterfølgende bliver der fulgt op på undersøgelserne en gang årligt.

Henvisning:

Før ridefysioterapiens påbegyndelse, SKAL der foreligge en henvisning til vederlagsfrit ridefysiterapi (65). Henvisning kan foreligge som elektronisk henvisning eller i papirform. Henvisningen skal fornyes en gang årligt.

Påklædning:

Det vigtigste når man skal ride, er ridehjelmen. Det bedste er at investere i en ridehjelm selv, da man dermed får en hjelm som er tilpasset efter ens hoved. Ridehjelme kan får i alle rideudstyrsbutikker fra 249 kr. Påklædningen skal være løs og behagelig at have på. Træningstøj, gamacher eller lig er optimalt som bukser, dog skal stoffet ikke være for glat. Skoene skal være uden en al for grov sål, men tætsiddende.

Hvem er jeg?

Mit navn er Helene Elisabeth Sloth.

Jeg blev Bachelor i fysioterapi i februar 2010, hvor min afsluttende bachelor projekt omhandlede ridefysioterapi.

I sommeren 2009 tog jeg uddannelsen til ridefysioterapeut.

Jeg arbejder deltid som fysioterapeut i en specialbørnehave i Roskilde, samt som ridefysioterapeut både i Haslev og nu også i Karlslunde.

Jeg rider og uddanner heste fra rå hest til middelsvær og underviser ponyryttere fra klub- til landsplan.

Har du yderligere spørgsmål er du velkommen til at kontakte mig på: 2812 1712 eller yak_en@hotmail.com

 

 

 

 

 

For yderligere information om ridefysioterapi kontakt Helene tlf. 2812 1712 eller yak_en@hotmail.com